Viden om Gudenåen

Gudenåen er Danmarks eneste flod og længste vandløb med sine ca. 160 km.

Der er 550 vandløb og 67 større søer i hele Gudenåsystemet. I alt er Gudenåens opland 2.600 km2. Det svarer til 10 % af Jyllands areal. Og regner vi Randers Fjord med, er oplandet 3.200 km2.

Gudenåen udspringer ved Tinnet Krat og løber ud i bunden af Randers fjord.

I 1921 blev Gudenåen naturlige løb spærret af Tangeværket og Tange Sø.

Spærringen hindrer fiskearters frie vandring og laksens adgang til sine vigtigste gydebanker.

Strømforholdene gjorde Gudenåen til et helt unikt levested lige her, da søen er placeret hvor åens fald er størst.

Tange Sø dækker et areal på ca. 540 hektar.

Eu har pålagt Danmark at leve op til vandrammedirektivet og Danmark er forpligtet til beskyttelse af arter omfattet af Natura 2000 beskyttelsen.

Danmark skal i år, træffe en beslutning om, hvordan problemet med spærringen ved Tange løses.

Tangeværket kan bevares som et historisk aktivt monument, der fortæller historien om Tangeværket, søen og genopretningen af ådalen.

Viden om Gudenåen
https://videnomgudenaaen.silkeborg.dk/

Historisk stumfilm om Tangeværket fra 1921
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/gudenaaens-kraftstation

Wikipedia om Gudenåen
https://da.wikipedia.org/wiki/Gudenå

Gudenåkomitéen - Gudenåkomitéen er et samarbejde mellem 7 kommuner, der ligger langs Gudenåen.
https://www.gudenaakomiteen.dk/

Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.

På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.

På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.

På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.